Inspirationer …

Det er en underlig forventning,

at vi skulle være flydende i at mediere kærlighed med vores kroppe,

når vi resten af tiden indgår i et system, der hæmmer kroppens udtryk …

Det er en underlig forventning,

at vi skulle være i stand til at føle ud-af-det-blå lyst-til-at-elske,

når vi resten af tiden indgår i et system, der kræver at vi forbigår, nedvurderer og disciplinerer lysten …

Det er en underlig forventning,

at vi skulle være i stand til at nyde en berøring,

når vi resten af tiden konstant er på vej fra det ene, til det andet …

Det er en underlig forventning,

at vi skulle være i stand til at elske uafgrænset,

når vi afgrænser resten vores tid …

Det er antikapitalistisk praksis at genvinde bevidstheden om, at det indre og iboende (fx åndedrættet) er erotisk fyldestgørende i sig selv …

Nydelse kræver ikke alt muligt gejl og lir, du behøver ikke investere dine penge i alverdens for at udfolde den …

Du har din krops sitren, dit åndedræt og dit bankende hjerte …

I ”Caliban og heksen” foreslår Silvia Federici, at det krævede en omfattende disciplinering af kroppen, og opfindelsen af konflikten mellem kroppen og sindet, at skabe et kapitalistisk samfund …

Kroppen, med dens bevægelige lidenskaber, lyde, lugte og luner, skulle underlægges fornuften,

for den frie – elskende, stakåndede, sultne, dansende, rødmende, trætte, bøvsende, grædende – krop var for svær at tæmme, og en trussel mod systemet ...

Et system der stadig består ...

Kan vi genlære af vores kroppe

at være i verden …