Årstidsyoga

Af og til ønsker jeg mig en vejrudsigt for menneskers bevægelser
- Inger Christensen

Bevæg dig efter årstiden …

Vi er ikke upåvirkelige; vi kan tage den ind.

Hvad der skal vække hvad, det indre eller det ydre, er uvist, men det er sikkert, at fordi vi kender tingenes forbundethed med hinanden helt fra vi var børn, så vil først og fremmest tilfældet komme os til hjælp; måske i skikkelse af forårsregnen eller efterårsstormen, sommerens lyse nætter eller vinterens rimfrost, fænomener, der som hvilket som helst tilfældigt fænomen kan sætte det indre i den grad af bevægelse, at der dannes sportråde af tanker, der rækker ud og forsøger at få ord og fænomen til at hænge sammen
- Inger Christensen

Årstidsyoga som en langsom (naturen er langsom) åbenhedspraksis: at lade sig røre (dybere), at lade sig bevæge (fx af åndedrættet), at røre ved det, der er.

Fester, ritualer og gentagelser minder dig om, at du lever, at dit liv som søen kan fryse til is, men ved solens varme kan du bryde din flade og atter risle og fyldes med liv
- Dannie Druehyld

Og vi kan lege med det, der er, eller lægge et lag af noget andet oveni det (gennem sprog, billede, bevægelse), for at skabe et andet slags rum end hverdagens … ved ligesom at hæve hverdagen, uden at drømme os væk fra den; det er en balance (forårsblomster ved juletid, kølighed i juni, forelskelse i januar) … der begynder det at blive lyrisk, digt; noget, vi også gør med virkeligheden (når vi altså hviler os nok til at være lydhøre, kreative med den) … det lag er erotisk (fra græsk erotikos 'hørende til kærlighed')

Idet et menneske udtrykker sig, er det også verden der udtrykker sig.
Formodentlig hører vi alle sammen dagligt, at det er et udtryk for klodens tilstand, hvordan regnskovene lever og ånder. Men hvorfor skulle det ikke på samme måde være et udtryk for klodens tilstand, hvordan vi som mennesker lever og ånder og udtrykker os, f.eks. om regnskovens tilstand
- Inger Christensen

Årstidsyoga er en indre bålfest, indre sol- og vinterbadning, at tage på sommerferie i sig selv, at være på vej til havet.

Se også: Cypresmeditation, Figentræsmeditation, Bananpalmemeditation

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi er knyttet til naturens former, ved selv at være en af dens mangfoldige former
- Inger Christensen

Citater fra “Hemmelighedstilstanden” af Inger Christensen og “Heksens håndbog” af Dannie Druehyld.

Previous
Previous

Middelhavsmeditation

Next
Next

Cypresmeditation