Yogaindustrien - refleksioner, spørgsmål …
Kontekst -
Jeg har været involveret i yoga siden jeg var 12-13 år, hvor jeg også læste i håndflader, tarotkort og tekopper, og efter en tur til Indien som 20-årig, fik jeg en regelmæssig yogapraksis. I den forbindelse har jeg taget diverse uddannelser og kurser i mange lande, været på eksotiske retreats og besøgt yogafestivaler, og mødt alverdens lærere og guruer. Jeg har praktiseret og studeret forskellige yoga- og meditationsretninger: Iyengar, Ashtanga, Kundalini, Anusara, Vækstcentret, Bowspring, få af dem på et dedikeret plan … Jeg har også arbejdet i en butik, der solgte udstyr og tøj til yoga … jeg har med andre ord været ved at drukne i yoga på alle mulige måder … Og; for et par år siden stod jeg med en tomhedfølelse, og en række forvirrede spørgsmål og forbehold, så jeg var nødt til at tage en pause fra hele yogaindustrien, og særligt underviserrollen … I de år er jeg begyndt at beskæftige mig med forskellige spørgsmål, som jeg stadig stiller mig selv, og som jeg stadig famler rundt i uden endegyldige svar …
Yogaens udbredelse forsimplet -
Historisk overleverede indiske mænd yoga til indiske mænd, med nogle få undtagelser. Senere kom folk udefra til Indien, både mænd og kvinder, for at blive undervist. Nogle af dem tog yogaen med til deres egne lande, mens nogle indiske lærere tog ud for at undervise, særligt til USA. I den globaliserede verden er udvekslingen mere flydende på alle måder. Yoga er en milliardindustri.
Der er langt flere kvinder end mænd der dyrker yoga i dag.
Økofeminisme: Refleksionen over forbindelsen mellem kvindeundertrykkelse og klimaforandringer, i en patriarkalt-kapitalistisk verdensorden.
En økofeministisk tilgang til yoga - at se kroppen som en art jordklode (oldgammel kvinde-krop-natur, mand-sind-kultur-dikotomi), man mister selvbestemmelsen over, idet den sælges, formes, pløjes, perfektioneres, røres, ejes af en yogalinje eller en lærer (traditionelt, en mandlig lærer).
Længslen efter en praksis, der er mere bøjelig, cyklisk og foranderlig, fremfor rigid, fikseret…
Og refleksioner over kvindesynet i traditionel, indisk kultur …
(Hvis du er interesseret, kan du læse alt om forbindelsen mellem mikro-skødet og makro-skødet i Yoni Shakti af Uma Dinsmore-Tuli …)
Yoga som del af det kapitalistiske marked - “Yogien” er både produktet og køberen.
Prissætning: Hvad er du værd? Hvad er yoga værd?
Produktet: Sælge den perfekte krop, det perfekte sind, det perfekte vejr (det dårlige vejr på et yogaretreat er fjende nr. 1) … uden at kunne give garantier.
At rejse jorden rundt efter yoga … At rejse til Indien efter yoga …
At have råd til yoga: en privilegeret verden (et overskudsfænomen).
Efterspørgsel: undervise hvad du tror på, gør, har brug for / hvad eleven ønsker, har brug for, vil betale for …
Yogas tilgængelighed i en globaliseret og teknologisk verden … på instagram (#yogi), youtube, online … ( yoga udenpå / indeni - udbredelsen af modefænomener i yoga, som gongbade (2020), bindevæv (2019), stillinger, tøjmærker … - det, at stille spørgsmål, er et modefænomen i yoga anno 2021 … det, der er populært, sælger …)
Ubeskyttet titel: Alle kan undervise yoga, hvis de vil … (hvad kvalificerer dig til at undervise? Kierkegaard: et er at lide, et andet er at være professor i at en led.) … Yoga som noget du har ret til at tjene penge på (givet dyre uddannelser? erfaring? for ikke at undergrave industrien?) … Yoga Alliance som en magtfuld pengemaskine eller et kvalitetsstempel …
Jonathan Burrows (koreograf): What balance can you find between the compromises necessary to keep body and soul together, and the freedom you need in order to do the thing that you need to do?
Jonathan Burrows: What image can you create to attract an audience without raising an expectation that can’t be met?
How do you negotiate the demands of a marketing world premised upon a business model that may bear little relation to the reality of your own context?
Jonathan Burrows: The worst that can happen is that you fail.
Hvad hvis den mængde elever, du tiltrækker, er den helt rigtige?
(omskrivning af Burrows’ fantasi)
Spirituel materialisme: Forbruget … Altid ét kursus mere, én lærer mere, ét retreat mere …
Chögyam Trungpa: This means stepping out of the ego’s constant desire for a higher, more spiritual, more transcendental version of knowledge, religion, virtue, judgment, comfort, or whatever it is that the partiular ego is seeking. One must step out of spiritual materialism.
Mindfulness-bølgen: Mindfulness (MBSR) som et logisk tankesæt, der passer godt ind i en kapitalistisk præstations-kultur, og ind i en sekulær selvoptimeringskultur, hvor “sundhed” er det højeste gode (sidste er en tanke fra Suzanne Brøgger).
MBSR er simpelt og let forståeligt (mit spørgsmål: hvis alt kan forstås umiddelbart, hvad er der så at lære?)
Meditation der kan måles. Meditation der giver resultater. Meditation som et “redskab” eller “værktøj” (til hvad…?). Meditation som er videnskabeligt baseret. Meditation uden mystik …
Chögyam Trungpa: In order to reassure ourselves, we work to fit into our intellectual scheme every aspect of our lives which might be confusing.
Nogle problematikker omkring traditionelle “lineages”, yogainstitutioner -
Nylige afsløringer af systematisk vold, magt- og seksuel misbrug (særligt af kvinder) i store yogainstitutioner og linjer, som stadig har skoler mange steder i verden og mange trofaste elever. (Læs Yoni Shakti for mere info)
(og spørgsmålene det afføder - må du lave yoga, som det oprindelig blev videregivet af en krænker, hvis det føles godt i din krop? Skal du brænde alle dine bøger fra Sivananda-yogaskolerne? osv.)
Lukkede samfund - kult- og guru-mentaliteten, ureguleret. Hierarkier.
Den “rigtige” yoga - at hævde en “mere ægte” yoga, en “universel alignment” postulerer at alle kroppe og systemer har brug for det samme, at der findes et “højere gode” (rigtigt/forkert-dualt), ikke kun kropsligt, men også etisk, moralsk, spirituelt, livsstilsmæssigt, diætmæssigt osv.
(yogas indiske rødder, og: Den fysiske yoga, som vi kender den, er en temmelig ny opfindelse, ca. fra starten af 1900-tallet, blandt andet baseret på europæisk nazi-gymnastik …)
Universel alignment - det faste, “overleverede” regelsæt, som ikke kan betvivles. Ensrettethed. Mænd, der fortæller kvinder (og andre mænd), hvad deres krop skal og ikke skal kunne, for at opnå frihed, fred, oplysning. Hvad de må og ikke må, når de har menstruation osv.
Baseret på tanken om, at læreren (linjen) ved mere end eleven, at eleven bør spørge læreren, før hun mærker ind.
Hver gang en yogalærer postulerer en almengyldig sandhed (“ægte yoga”), spørg ind til det …
(Hvad jeg leder efter i en (yoga)lærer - Én der udstråler det, hun udtrykker. Én der vil lære mig, at lære fra mig selv. Én der lytter. Én der kan grine af sig selv. Én der er sød … )
Kulturel appropriation: Siger du stadig “namasté” i slutningen af en yogatime? Hvad betyder det for dig? Hvad er dit forhold til Indien og sanskrit?
Kalder du det, du gør, for yoga? Hvorfor?
Kalder du dig selv for “yogi/yogini” (identificerer du dig så meget med din yogapraksis, at det er din identitet)?
Hvilken “yogalinje” tilhører du, er din uddannelse eller træning baseret på? Har du undersøgt den linjes historie? Hvad bliver der sagt om andre linjer/måder at lave yoga på?
At “tage” og tjene penge på noget indisk (?), uden at give noget tilbage til Indien … At fratage det “indiske” (fx sanskrit) fra yogaen, og ikke anerkende den indiske arv … komplicerede spørgsmål om kulturel ejerskab, og en praksis der har tusindvis af grene, som har taget så mange former … (er det okay at ændre på en oldgammel praksis, efter nye videnskabelige forståelser, bla. om kroppen?) …
Jes Bertelsen: Når jeget tilvender sig energi, der rettelig tilhører det kollektive eller det højere spirituelle fællesskab, opstår der inflation. Jeget blæser sig op ved energi, som ikke tilkommer jeget.
Inklusivitet - Er der nogen, der er ekskluderet fra din yogaundervisning? Fx baseret på hudfarve, køn, seksualitet, graviditet, erfaring, økonomisk situation, traumer, fysisk formåen, religion, sygdom, alder osv.
Eksklusivitet - er der nogen, du særligt kan hjælpe? Noget, du særligt kan give?
Et somatisk perspektiv
Post-lineage - at anerkende, men slippe identifikationen med og loyaliteten overfor én retning. At anerkende, at yoga er mange ting.
Somatisk yoga - at lære fra sin egen, umiddelbare sansning. (Birgitte Gorm Hansen kalder tendensen “den sensoriske vending.”)
Hvordan føles disse ting egentlig i din krop (i dag, på forskellige tidspunkter i cyklus, altid?) - bandhaer? chanting? ujjayi-åndedræt? breath of fire? omvendte stillinger? “halebenet ind”? Patanjalis yoga sutras? osv.
Som yogalærer, giver du stemme til noget fra din egen krop?
Et udpluk af undervisere, der arbejder mere sensorisk, fremfor alignment-baseret - Angela Farmer, Donna Fahri, Ateeka, Birgitte Gorm Hansen, Ditte Bykjærholm Nielsen, Laila Torsheim, Shiva Rea (delvist), Bonnie Bainbridge Cohen, Jeanne Jensen.
Altså -
Hvorfor laver du yoga og meditation? Er det et krav, et burde, et vil, et må? Hvilke følelser er din praksis forbundet med?
Bruger du praktikkerne til at holde ud, præstere, optimere, glemme, nyde, perfektionere, forfine, space ud, slappe af, komme væk? Og andre ting?
Kommer du tættere på eller længere fra verden og andre mennesker via din praksis?
Hvad gør du rent faktisk, når du laver yoga?
Hvad gør du rent faktisk, når du mediterer?
Er det, hvad du underviser i? Hvorfor underviser du?
Er der overensstemmelse mellem hvad du føler, hvad du gør og hvad du siger?
(og: efter alt det her, kan der være noget formildende ved den simple handling: at lægge sig på sin yogamåtte og vippe lidt med fødderne …)
Inspiration til videre læsning …
Post-Lineage Yoga af Theodora Wildcroft
Yoni Shakti af Uma Dinsmore Tuli
Ecofeminism af Vandana Shiva og Maria Mies
Bodies of Water af Astraida Naimanis
Yoga Body - the Origins of Modern Posture Practice af Mark Singleton
Roots of Yoga af Mark Singleton m.fl.
Cutting through Spiritual Materialism af Chögyam Trungpa
Energi og bevidsthed (særligt delen om spirituel inflation) og Det drejer sig om kærlighed af Jes Bertelsen