IMG_1434.JPG

Privatundervisning

Det kan være, at du gerne vil støttes i og inspireres til at etablere en daglig meditations- eller bevægelsespraksis, eller at du savner at gå mere i dybden med yoga og meditation. Det kan også være at du har brug for støtte i overgangsfaser og svære livsperioder.

Eneundervisningen kan være en kombination af bevægelse, drømmearbejde, øvelser, meditation og bodywork, eller fokuseret på én af tingene.

Speciallavede manualer og inspiration til videre fordybelse er inkluderet. Speciallavede lydfiler kan tilkøbes.

Kontakt mig på mail, hvis du vil høre mere.

IMG_6194.JPG

Somatic Bodywork

Jeg er i gang med en uddannelse i Somatic Bodywork, som er udviklet af Ateeka (yoga-somatics.com). Somatic Bodywork er ikke terapi, og målet er ikke at heale, fikse, forandre eller kurere noget, men at være med en anden med nærvær og kropskontakt, og derfra kan noget opstå.


Somatic bodywork virker forskelligt på forskellige mennesker, og det virker ofte på nervesystemet, så mange oplever mere ro, afslapning og velvære efter en session. Jeg oplever det som særligt virkningsfuldt ved menneskelige tilstande som stress, angst, fastlåshed og sorg.

Så længe jeg er under uddannelse giver jeg rabat på 350 kr. pr. time.

Læs om Somatic Bodywork, i Ateekas ord, her: http://www.yoga-somatics.com/bodywork-1

Hvorfor prøve Somatic Bodywork?

Du vil udforske berøring …

I Somatic Bodywork møder vi kroppen med nærvær og indføling, hvor den er, uden at ville noget særligt med den. Ud fra det kan der opstå blid bevægelse, helkrops-hold (“vugger”, “cradles”) og kontakt til punkter, kropsområder, kroppens væske- og nervesystem, mellem perioder af stilhed.

Hvis du føler dig hæmmet i det taktile - måske fordi du ikke oplever berøring som naturligt eller rart, måske fordi du ikke er blevet rørt ofte, eller har haft ubehagelige oplevelser med berøring og nærhed, - kan Somatic Bodywork være en tryg, langsom indgang til at møde de problematikker.

Det kan også være at du kommer til Somatic Bodywork, fordi du elsker berøring og vil fordybe og skærpe din følesans og din kropsbevidsthed.

Hjertesorg

Når vi er i sorgprocesser (som ikke nødvendigvis er lineære), kan vi have brug for at føle støtte og holdthed, både af andre og i vores egen krop. Somatic Bodywork kan være en måde at lade kroppen bearbejde de følelsesmæssige tilstande, du er i, efter et tab.

Jeg har god erfaring med at lade bodywork-sessioner fungere organisk sammen med specifikke meditationsøvelser og restorativ yoga, ved hjertesorg.

Menneskelige tilstande som stress og angst

De fleste mennesker i den moderne verden oplever stress og angst, og vi har alle brug for støtte fra andre og fra kroppen, for at kunne regulere vores nervesystem. Berøring er én af de mest direkte adgange til nervesystemet, og de fleste oplever at føle sig mere afslappede og til stede efter en Somatic Bodywork session. I løbet af en session kan vi inkludere specifikke hold, punkter og teknikker til afspænding af nervesystemet (“nervous system resets”), som du også kan lave som øvelser derhjemme.

Lever du med stress og angst kan berøring være en vigtig del af vejen tilbage til indre tryghed, i samarbejde med terapiformer, bevægelse og livsændringer.

Manglende jordforbindelse og kropskontakt

En grundbevægelse i Somatic Bodywork (og somatisk bevægelse) er “yielding”, som betyder at afgive vægt mod underlaget. I en session kan vi fokusere på jordforbindelse og grounding, for at skabe adgang til en mere klar forankring i din nedre krop, ben og fødder, og fornemmelse af jorden under dig.

Uden jordforbindelse føler du dig ikke tryg, og uden kropskontakt er det svært at være forbundet med verden og andre. Det kan være at du oplever at du er mere “i hovedet”, end i kroppen, eller at du har svært ved at udveksle med andre kroppe. I Somatic Bodywork kan vi arbejde bevidst med jordforbindelse, underkroppen og kropskontakt, hvilket også er en mulig åbning til flere lystfølelser, nydelse, glæde og gennemstrømning.

Hvad hvis du ikke behøver en grund?

Ateeka: Pleasure is a nutrient

Hvad hvis du ikke behøver en grund, ikke skal gøre dig fortjent til det og ikke behøver at arbejde for det … Hvad hvis der ikke er noget mål, andet end at modtage bodywork … Nydelse er næring … Og berøring er et basalt behov for mennesker …


Hvis du ikke er sikker, kan du altid kontakte mig, og vi kan tage en snak om hvorvidt det ville give mening for dig, enten i kombination med andet, eller i sig selv.