Lyrisk meditation


Lyre – et strengeinstrument fra oldtidens Grækenland. Lyrik betyder ikke længere sange til lyrespil, men en form for poesi som udtrykker følelser eller stemninger.

Lyrisk meditation er min tilgang til meditation, hvor vi særligt bruger følelser og stemninger som indgange til meditation. Det adskiller sig på den måde fra mere kognitive retninger, som primært forholder sig til tanker og observation af tanker.

I lyrisk meditation arbejder vi bevidst med at finde ydre og indre anledninger til meditation; det kunne være billeder, situationer, steder, farver, drømmesymboler mm. Det er en foranderlig, kreativ og lystbaseret praksis, som kræver at vi kultiverer lydhørhed.

And I work while I sleep: because that is when I move inside the mystery

- Clarice Lispector